Føler du nogensinde, at du er uovervindelig? Som om intet nogensinde kunne bringe dig ned? Nå, min kære læser, det er tid til at se den kolde, hårde sandhed i øjnene - du er dødelig, og en dag vil du dø. Bare rolig, jeg er ikke ved at blive dyster over dig. Faktisk er jeg her for at fortælle dig, at det at huske din dødelighed faktisk kan være et stærkt værktøj. Hvordan, spørger du? Gennem den gamle praksis med memento mori.

Memento Moris ældgamle oprindelse

Tro det eller ej, at minde os selv om vores egen dødelighed er ikke noget nyt. Faktisk går det helt tilbage til oldtiden. Udtrykket "memento mori" er latin for "husk at du vil dø", og det blev almindeligvis brugt i romertiden som en påmindelse om at leve livet fuldt ud.

Stoicisme og dødsbegrebet

For de gamle stoikere var det at overveje sin egen dødelighed en central grundsætning i deres filosofi. Tanken var, at ved at acceptere dødens uundgåelighed, kunne de leve et mere dydigt liv, fri for forstyrrelser fra materielle ejendele og smålige bekymringer. Denne filosofi var ikke begrænset til stoikerne, da mange gamle kulturer mente, at det at betragte døden var en måde at leve et mere meningsfuldt liv på.

Memento Mori i romersk kultur

I det gamle Rom tog memento mori mange former, fra de berømte "talende statuer", der mindede borgerne om deres dødelighed, til brugen af kraniebilleder i kunst og arkitektur. Det var en påmindelse om, at livet er flygtigt, og at vi bør gribe hvert øjeblik, som om det var vores sidste. Denne påmindelse var ikke begrænset til eliterne i det romerske samfund, men var et fælles tema i hele kulturen.

Et eksempel på dette er den romerske helligdag Saturnalia, som var en tid med fest og fest. I denne ferie var det almindeligt, at folk bar masker og kostumer, og at sociale normer midlertidigt blev suspenderet. Men selv i denne fejringstid var ideen om memento mori til stede. Et af de mest populære kostumer under Saturnalia var "det grinende kranium", en påmindelse om, at selv midt i glæde og fest er døden altid til stede.

Middelalderen og Danse Macabre

Spol frem til middelalderen, og memento mori får en mere makaber tone. Danse macabre, eller "dødsdansen", var en populær kunstform, der skildrede døden som et skelet, der førte mennesker fra alle samfundslag til deres grave. Det var en påmindelse om, at døden kommer for os alle, uanset vores stilling i livet.

Danse macabre var dog ikke blot en påmindelse om døden, men også en kommentar til datidens sociale og politiske spørgsmål. Den Sorte Død, som hærgede Europa i det 14. århundrede, havde en dyb indvirkning på den måde, folk så på døden. Danse macabre var en afspejling af dette, da den skildrede mennesker fra alle niveauer af samfundet, der blev ført til deres grave af døden, uanset deres rigdom eller status.

På trods af sin makabre natur var danse macabre også en fejring af livet. Det var en påmindelse om, at døden er en naturlig del af livets cyklus, og at vi bør værne om den tid, vi har på jorden. Denne følelse er gentaget i det berømte citat fra den romerske digter Horace, "Carpe diem" eller "gribe dagen."

Afslutningsvis har begrebet memento mori været til stede i den menneskelige kultur i tusinder af år. Fra stoikerne i det antikke Grækenland til middelalderens danse macabre er mennesker blevet mindet om deres egen dødelighed som en måde at leve et mere meningsfuldt liv på. Selvom påmindelserne kan have taget forskellige former gennem historien, forbliver budskabet det samme: livet er flygtigt, og vi bør få mest muligt ud af den tid, vi har.

Symbolikken i Memento Mori-kunsten

En af de mest almindelige former for memento mori kunst er kraniet. Men hvorfor kraniet? For det første er det et universelt symbol på døden, anerkendt på tværs af kulturer. Men derudover repræsenterer kraniet ideen om, at under vores hud og kød er vi alle ens. Det er en påmindelse om, at uanset hvem vi er, eller hvad vi har opnået, i sidste ende vil vi alle blive reduceret til knogler.

Men memento mori-kunst er ikke kun begrænset til kranier. Andre symboler, såsom timeglas og skeletter, er også almindeligt brugt til at minde os om vores egen dødelighed.

Kranier og skeletter

'We're In This Together' af Marischa Becker for Non-Violence Project

Fra katakomberne i det gamle Rom til fejringen af de dødes dag i Mexico har kranier og skeletter længe været brugt som symboler på dødelighed. De tjener som en visuel påmindelse om, at livet er flygtigt, og at vi bør få mest muligt ud af den tid, vi har.

Skeletter er især et stærkt symbol på døden. De repræsenterer ideen om, at vi alle, uanset hvor forskellige vi kan virke på overfladen, i sidste ende er de samme nedenunder. De minder os om, at døden er den store udligner.

Timeglas og tid

Et andet almindeligt memento mori-symbol er timeglasset. I middelalder- og renæssancekunsten blev timeglas ofte afbildet sammen med kranier og andre påmindelser om døden, hvilket tjener som en påmindelse om, at tiden er ved at løbe ud.

Timeglasset er et stærkt symbol, fordi det repræsenterer ideen om, at tiden er begrænset. Når først sandet er løbet ud, er der ingen vej tilbage. Det er en påmindelse om, at vi bør få mest muligt ud af den tid, vi har, og ikke spilde den på ting, der ikke betyder noget.

Vanitas og livets flygtige natur

Vanitas var en genre af stillebenmaleri, der opstod i det 17. århundredes Holland. Disse malerier var fyldt med symboler på død og forfald, fra kranier til rådnende frugter. Budskabet var klart - livet er flygtigt, og alt, hvad vi holder af, vil en dag være væk.

Vanitas malerier indeholdt ofte genstande, der repræsenterede rigdom og status, såsom juveler og dyrt tøj. Disse genstande skulle minde beskueren om, at selv de rigeste og mest magtfulde mennesker i verden ikke er immune over for død og forfald.

Samlet set tjener memento mori-kunsten som en stærk påmindelse om vores egen dødelighed. Det minder os om, at livet er kort, og at vi bør få mest muligt ud af den tid, vi har. Ved at omfavne dødens uundgåelighed kan vi leve mere fuldt ud og værdsætte livets skønhed.

Memento Mori i litteratur og filosofi

Det er ikke kun kunstnere, der har været fascineret af begrebet dødelighed. Forfattere og filosoffer har gennem historien kæmpet med tanken om døden, og hvad den betyder for vores liv.

Shakespeare og påmindelsen om døden

I mange af sine skuespil kæmper Shakespeare med tanken om dødelighed og menneskelivets skrøbelighed. Fra Hamlets enetale om Yoricks kranium til Julies berømte replik "Death lies on her like a untimely frost" kendte Shakespeare styrken af ​​memento mori.

Et af de mest berømte eksempler på Shakespeares optagethed af dødelighed er skuespillet Macbeth. Karakteren Macbeth fortæres af tanken om sin egen dødelighed og bliver besat af heksenes profeti om, at han en dag vil blive dræbt. Denne frygt får ham i sidste ende til at begå mord og i sidste ende hans egen undergang.

Shakespeares fascination af døden strakte sig også til hans personlige liv. I 1596 døde hans eneste søn Hamnet i en alder af 11. Denne tragedie havde utvivlsomt en dyb indvirkning på Shakespeare og kan have påvirket hans forfatterskab om emnet dødelighed.

Det eksistentialistiske perspektiv på dødelighed

For eksistentialistiske filosoffer som Jean-Paul Sartre og Albert Camus er bevidstheden om vores egen dødelighed det, der giver livet mening. Det er viden om, at vi har en begrænset mængde tid på denne jord, der presser os til at leve autentisk og få mest muligt ud af hvert øjeblik.

Sartre skrev berømt, at "mennesket er dømt til at være frit." Det betyder, at vi alle er ansvarlige for at skabe vores egen mening med livet, selv i lyset af dødens uundgåelighed. For Camus er livets absurditet det, der gør det værd at leve. Det faktum, at vi alle skal dø en dag, giver os frihed til at skabe vores eget formål og leve vores liv, som vi finder passende.

Østlige filosofier og accepten af døden

I mange østlige filosofier er døden ikke noget, man skal frygte, men snarere accepteret som en naturlig del af livets cyklus. For eksempel i buddhismen lærer begrebet forgængelighed, at alt hele tiden ændrer sig, og at intet varer evigt.

Buddhistiske munke mediterer ofte over døden som en måde at komme overens med dens uundgåelighed. Ved at acceptere døden som en naturlig del af livet, er de i stand til at give slip på deres frygt og leve i nuet. På samme måde lærer begrebet yin og yang i taoismen, at liv og død er to sider af samme mønt. Uden død kan der ikke være noget liv, og omvendt.

Overordnet set har begrebet memento mori været et stærkt og vedvarende tema i både litteratur og filosofi. Uanset om vi vælger at omfavne vores dødelighed eller frygte den, er dødens uundgåelighed noget, som vi alle må konfrontere på et tidspunkt i vores liv.

De psykologiske fordele ved at overveje dødelighed

Al denne snak om døden kan virke makaber, men der er reelle psykologiske fordele ved at se vores dødelighed direkte i øjnene.

Når vi tænker på vores egen død, kan det give en masse ubehagelige følelser. Frygt, angst og tristhed er alle almindelige reaktioner. Men ved at tage os tid til at overveje vores dødelighed, kan vi faktisk begynde at opleve en følelse af fred og accept.

En af de største frygt mennesker har, er frygten for det ukendte. Ved at overveje vores egen dødelighed kan vi begynde at afmystificere døden og gøre den mindre skræmmende. Vi kan begynde at se det som en naturlig del af livet, snarere end noget, man skal frygte og undgå.

At overvinde frygten for døden

Når vi konfronterer vores frygt for døden, kan vi også begynde at overvinde anden frygt, der kan holde os tilbage i livet. For eksempel, hvis vi er bange for fiasko eller afvisning, kan vi undgå at tage risici eller forfølge vores drømme. Men når vi indser, at vores tid på denne jord er begrænset, kan vi begynde at se, at der ikke er nogen tid at spilde. Vi kan begynde at handle mod vores mål, selvom de er skræmmende eller usikre.

Desuden kan vi ved at se vores frygt for døden i øjnene også lære at værdsætte livet mere fuldt ud. Vi kan begynde at se skønheden i de små øjeblikke, og værne om den tid, vi har med vores kære.

At leve et mere autentisk liv

Når vi indser, at vores tid på denne jord er begrænset, kan det motivere os til at leve mere autentisk og forfølge de ting, der virkelig betyder noget for os. Vi kan begynde at stille spørgsmålstegn ved de ting, vi har gjort af forpligtelse eller samfundsmæssigt pres, og i stedet fokusere på det, der giver os glæde og tilfredsstillelse.

Ved at leve autentisk kan vi også inspirere andre til at gøre det samme. Vi kan blive rollemodeller for dem omkring os, og opmuntre dem til at forfølge deres egne lidenskaber og leve livet på deres egne præmisser.

At dyrke taknemmelighed og påskønnelse

Endelig kan det at huske vores jordeliv hjælpe os med at opdyrke taknemmelighed og påskønnelse for de ting, vi har i livet. Når vi indser, at alt er midlertidigt, kan vi begynde at værdsætte de øjeblikke, vi har, og de mennesker, vi elsker så meget mere.

Vi kan begynde at tage mindre for givet, og i stedet fokusere på velsignelserne i vores liv. Dette kan føre til større lykke og tilfredsstillelse, når vi lærer at nyde det nuværende øjeblik og finde glæde i de enkle ting.

Så der har du det, kære læser - kraften i memento mori. Ved at huske vores egen dødelighed kan vi leve mere meningsfulde liv og værdsætte skønheden i verden omkring os. Så gå frem og carpe diem - du ved aldrig, hvor meget tid du har tilbage.

Hvis du ønsker at shoppe Memento Mori-kunst, så hold godt fast. 

Klik her og bliv omdirigeret til en af de største samlinger af blomsterkunst til din lejlighed, inklusive vores bestseller Memento Mori af Nicebleed.

Indtil næste gang, vær god / 
Andy